Hovedstaden manglede også svømmehaller i gamle dage

Skrevet af

Allan Nyhus.

D. 28. januar 2018.

Kategori: Formandsblog

Det er ikke kun i 2018 at Hovedstadsområdet mangler svømmehaller. I 1920'erne beklagede den lokale svømmeforening sig også over manglen på svømmehaller. Og med god grund. Der var nemlig slet ingen. 

Forgængeren for Hovedstadens Svømmeklub, hed Gymnastik- og Svømmeforeningen Hermes, der blev stiftet i 1874. Det var før man begyndte at bygge svømmehaller i Danmark. Undervisningen, træning og konkurrencer foregik i det fri og på datidens badeanstalter. Man selvom der, ligesom i dag, var masser af havvand at boltre sig i, blev der nu alligevel efterlyst en rigtig svømmehal: 

Fra Hermes 50 års jubilæumsskrift 1924:

*…og med et Suk konstaterede jeg atter, hvor langt vi i den Retning staar tilbage for alle andre større Byer i Skandinavien. I en By som Kristiania (Oslo) med ca.  130.000 Indbyggere har man altsaa Svømmehal, i Stockholm og Malmø endda flere, men Hovedstaden i Danmark med ca. ¾ Million indbyggere savner stadig en saadan, skønt den ofte offentligt har været paa Tale, og skønt man har set endda flere Projekter afbildet. Hvor bliver disse Projekter da af? Eller hvor bliver de begravede, maa man vel hellere spørge?"

Ordene er fra daværende næstformand i Hermes K.E. Fredericksen (formand fra 1926-1929) skrevet i Hermes 50 års Jubilæumsskrift fra 1924.

Selvom der ikke var svømmehaller i Hovedstaden, skulle svømningen passes, men at det ikke altid var en fest, vidner dette udsagn fra Henning Lindstrøm (født 1920) om: 

" Fra 3. kl. skulle vi lære at svømme på badeanstalten ved Langebro. Det er et under, at jeg ikke brækkede halsen. Jeg sprang nemlig på hovedet i bassinet, som desværre havde træbund. Det var jeg ikke vant til i Århus i sommerferien, hvor min sommerferiefar var svømmelærer. Men kanalvandet grundlagde nok den kroniske mellemørebetændelse, som skolesvømningen på Helgoland i Svanemøllebugten holdt vedlige. Ikke langt fra badeanstalten udmundede "Kloakapri". I slutningen af 20-erne var far sekretær i Københavns Svømmeunion. Ved de store svømmestævner solgte vi drenge programmer og kunne derfor se bademestrene fiske de værste uhumskheder op, inden tilskuerne kom." (Henning Lindstrøm, pensionisterindringer fra 1995).

(Undervisning på Helgoland i 1930'erne) 

Med svømmetræning i koldt vand og sammen med diverse uhumskheder fra kloakken, var der ikke noget at sige til ønsket om en rigtig svømmehal at træne og undervise i.

I 1930 kom svømmehallen endelig

Fint skulle det være, da Københavns første svømmehal endelig åbnede i 1930. Både Kong Christian den 10. og Statsminister Thorvald Stauning var med til at indvi Øbrohallen på Østerbro. 

Svømmehallen er bygget i neoklassicistisk stil og har en jernbetonkonstruktion med hvælvet loft og ovenlys. Den er tegnet i et samarbejde mellem arkitekterne Frederik Vilhelm Hvalsøe (1883‐1958) og Arthur Karl Johann Wittmack (1878‐1965).

Frederiksberg fik også en svømmehal

Kort efter åbningen af Øbrohallen åbnede Frederiksberg også sin første svømmehal i 1934. Frederiksberg Svømmehal. Ligesom Øbrohallen blev Frederiksberg Svømmehal bygget efter datidens højeste standarder. 

Funkisbygningen er tegnet af arkitekten A.S. Lauritzen og opført 1931-1934.

Vilhelm Lundstrøm udførte 1933-1937 store mosaikudsmykninger til svømmehallen (med forarbejder i Viborghallen). Mosaikkerne, som blev skænket af Ny Carlsbergfondet, er et hovedværk i dansk monumentalkunst. De er placeret med et i hvert hjørne af den store hal og et på endevæggen i den lille hal.

I 1934 skabte Aage Sikker Hansen i øvrigt en kendt badeplakat til Frederiksberg Svømmehal.

(Frederiksberg Svømmehal) 

Herefter gik byggeriet af svømmehaller igen i stå. Og det var først i 1943 at den næste svømmehal, Damsøbadet, blev åbnet. 

Svømmehaller mangler vi stadig i 2018 - men der er bedring på vej

Den daværende næstformands beklagelser, over de manglende svømmefaciliteter, er næsten som taget ud af nutiden. Nuvel, vi underviser ikke i nærheden at kloakken længere, men der er stadig et massivt underskud af svømmehaller i Hovedstaden. Så i den forstand, er alt stadig som i gamle dage.

Der er dog forbedringer på vej. Frederiksberg Kommune åbnede i sommeren 2017 Flintholm svømmehal, og I København er man på vej med svømmehal på Papirøen og i Ørestad. Derudover har både Taarnby og Dragør kommuner svømmehaller på tegnebrættet. 

Men det er også nødvendigt, for med den nuværende tilflytning til Hovedstaden og det efterslæb der har været på svømmehalsområdet, skal der stadig bygges minimum 5-6 svømmehaller mere for at komme på niveau med lign. byer. 

Kilder: Kbhbilleder.dk, wikipedia.dk, kbharkiv.dk, Hermes jubilæumsskrift 1924