Teknikskole

Teknikskolen er en underafdeling i svømmeskolen, som består af 2 niveauer. Klik på nedenstående blå links og læs mere.

Holdene er aldersinddelt og undervisningen på begge hold fokuserer på læring gennem leg og øvelser og er altså ikke konkurrencesvømning. Holdene svømmer to til tre gange om ugen og vores mål er at gøre alle svømmerne i teknikskolen til dygtige svømmere, der glæder sig hver gang de skal til svømning.

Teknikskolen er bindeleddet mellem konkurrenceafdelingen og svømmeskolen. Dette betyder dog ikke, at vi kun søger konkurrencesvømmere. Vi rekrutterer børnene meget tidligt og på et stadie, hvor de stadig er i gang med at udvikle deres motoriske færdigheder. Holdene vil derfor ikke være fyldt med naturtalenter, men med svømmere der har en masse gåpåmod og ikke kan vente med at komme til svømning næste gang.

I teknikskolen sætter vi ekstra fokus på det sociale element og holder derfor aktivitetsdage og sociale arrangementer på alle tre niveauer. Holdene deltager desuden i to til fem korte stævner på en sæson. 

Stævnerne bygger på at man skal have det sjovt, og vise sine færdigheder sammen med sine svømmekammerater, derfor kalder vi det FUNdamentals. 

Til alle sociale aktiviteter og stævner har vi brug for frivillige forældre, som gerne vil hjælpe med at gøre dagen så god som mulig for børnene. 

 

I sæsonen 2024/2025 søger vi svømmere i følgende årgange:

Kongepingvin: 2017-2018 

Kejserpingvin: 2016

 

Vi har kejserpingvin hold i følgende haller:
- Damhusengen skole og Damsø

- Emdrup Bad

- Valby Vandkulturhus 

 

Vi har kongepingvin hold i følgende haller:

- Flintholm og Damsø

- Emdrup

- Valby

- Hillerødgade 

NEXS

 

Vi glæder os til at se dig i teknikskolen. 

 

Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte teknikskoleansvarlig Cathrine Olsen på [email protected]