#komsaaud

Kære forældre, 

#komsåud er en del af #tilbageivandet og handler om at give jer som forældre idéer til, hvad I kan få tiden til at gå med, når I ikke må opholde jer i hverken svømmehal, omklædning eller forhal og dermed er nødt til at komme helt uden for svømmehallens bygning.

Vi håber på jeres opbakning og samarbejde, og på at I er friske på at være en del af #komsåud! 

 

Motion og bevægelse

Hop i træningstøjet og løb en tur eller find en lokal "træningsstation" i nærheden af svømmehallen og udnyt ventetiden til 30 minutters bevægelse. Har du et barn med, der ikke skal til svømning kan din træning måske foregå på en legeplads, mens barnet leger. 

Lyt, smag og oplev

Overalt i vores by findes der små og store seværdigheder. Gå på opdagelse i lokalområdet og lær noget nyt eller følg en "Hjertesti". Måske med en kaffe i hånden fra den lokale kaffebar eller med en god lydbog eller podcast i ørene.  

Vær' praktisk

Få ordnet nogle af de ting du alligevel skal. Ring til din ven eller moster, ordn indkøbet i det lokale supermarked eller læn dig tilbage i bilsædet og surf efter julegaver på din telefon.  

Men hvorfor er det så nødvendigt med #konsåud...?

...nu når vi ved, at det bliver mindre og mindre attraktivt at skulle opholde sig uden for jo mere efterår og vinter det bliver. Og hvorfor må I som forældre ikke må sidde i f.eks. en gabende tom forhal og vente lige så stille i jeres eget hjørne helt uden at tale med nogen.

Det handler om antal...! 

Som klub, er vi nødt til at få jer, til at hjælpe os med at komme ud af hallerne/ svømmeanlæggene. For udover afstand, handler det om antalsbegrænsninger på, hvor mange der samlet set må være på anlægget ad gangen. Dvs., at når I i en svømmehal møder et skilt med teksten "Der må max være 50 personer på anlægget", så er det inkl. svømmehallens personale, livreddere, trænere, hjælpetrænere, svømmere i vandet, svømmere i omklædningen og jer forældre.

Det er en umulig opgave for den enkelte at vurdere, hvor mange der er på anlægget, da de fleste f.eks. af gode grunde kun kan orientere sig om antal i det ene omklædningsrum. Vores budskab er derfor, at den måde vi bedst kan hjælpe hinanden på, er ved at gå efter devisen #komsåud :)  

 

********Siden opdateres løbende********