Bliv Frivillig

Som frivillig i Hovedstadens Svømmeklub er du med til at gøre en vigtig forskel, og du bidrager til, at foreningen fungerer.

Man kan være frivillig i Hovedstadens Svømmeklub på mange forskellige måder og niveauer, og det at være frivillig er ikke nødvendigvis lig med mange timers hårdt arbejde.

Som frivillig vil man aldrig stå alene, da det er fællesskabet, der skal drive værket. Det er både sjovt og givende at være en del af et frivillighedsteam. 

Vi er en demokratisk forening og ikke en forretning. Vi stræber efter at skabe mangfoldige fællesskaber, der inkluderer alle slags mennesker, og vi mener, at sammen løfter vi stærkere, og derfor skal vi alle give en hånd med, hvad enten det gælder mindre eller lidt større opgaver.

Nedenfor kan du læse om de forskellige måder hvorpå, du kan engagere dig i det spændende og sjove arbejde som frivillig i Hovedstadens Svømmeklub.

Frivillig i konkurrenceafdelingen
Konkurrencesvømningen i Hovedstadens Svømmeklub er baseret på involvering og støtte fra forældre til alle aktive konkurrencesvømmere i klubben.

Det betyder meget lavpraktisk, at der i løbet af året er behov for at alle forældre giver en hånd med. Det kan være som official, som stævnehjælper, stævneleder, arbejdsgruppe- eller udvalgsmedlem, bestyrelsesarbejdet med meget mere.

Vi tillader os ofte at kontakte forældre til konkurrencesvømmere direkte med henblik på involvering i klubbens konkurrencearbejde.

Arbejdet er organiseret via en række arbejdsgrupper og et overordnet konkurrenceudvalg. Arbejdet i arbejdsgrupperne er meget bevidst gjort konkret og overskueligt, samt med mulighed for at vælge en arbejdsgruppe efter interesseområde. Det er centralt, at alle konkurrencehold er repræsenterede i arbejdsgrupperne.

Deltager du ikke allerede i arbejdet med at hjælpe dine børn til gode og stærke oplevelser i deres fritid, skriv da til formand for konkurrenceudvalget Mogens Frost Jensen på mogens@aahaven.dk eller til klubdirektør Lars Sørensen på lars@hsk.dk

Læs mere om konkurrenceudvalgets arbejdsgrupper her