Vandpolo

Vandpolo kan kort beskrives som håndbold i vand. Der spilles i et normalt svømmebassin, med et mål i hver ende og to hold med hver syv spillere i vandet ad gangen. Vandpolo er en fysisk krævende sportsgren, hvor holdmoral, boldteknik samt alsidig og hurtig bevægelse i vand er de væsentligste elementer. En sport, der stiller krav og udvikler den enkelte spiller.
HSK er blandt de bedste vandpoloklubber i Danmark på elitesiden. I 2016 vandt dameholdet sølv i den bedste række, 1. division damer og herreholdet vandt bronze i samarbejde med KVIK vandpolo også i den bedste række, 1. division herrer.
Skulle du være interesseret i at se om vandpolo er noget for dig, så er du meget velkommen til at komme og prøvetræne med os, da vi altid er glade for at byde velkommen til nye spillere i vandpoloens seje verden!